Ansøgningsskemaer, holdstart og ansøgningsfrister i 2017

Hvis du ønsker at ansøge om optagelse på Grundforløb 1, skal du ansøge via optagelse.dk.

Hvis du ønsker at ansøge om optagelse på Grundforløb 2, skal du ansøge om optagelse på det Grundforløb 2, som retter sig mod den uddannelse, som du ønsker - altså social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller pædagogisk assistentuddannelse. Du kan søge på ansøgningsskemaerne, som du finder til højre på denne side, eller via optagelse.dk.

OBS Pr. 1. januar 2017 blev den nuværende trindelte social- og sundhedsuddannelse ændret til to selvstændige uddannelser - henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Denne ændring betyder bl.a., at du skal vælge, om du ønsker at søge optagelse på enten Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Hvis du ønsker at ansøge om optagelse på hovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller pædagogisk assistentuddannelse, skal du søge direkte hos den kommune eller Region Hovedstaden, hvor du søger om ansættelse som elev.

Du kan se hvilke kommuner SOSU C samarbejder med samt finde links til kommunerne og Region Hovedstaden her.

Du kan også finde de ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk eller ved at henvende dig direkte hos den enkelte kommune eller Region Hovedstaden.

Bemærk at det er muligt at søge om optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedshjælper efter et bestået Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentuddannelsen, ligesom det er muligt at søge om optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent efter et bestået Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen.

 

Oversigt over holdstart og ansøgningsfrister i 2017

Uddannelse Holdstart Ansøgningsfrist
Grundforløb    
Grundforløb 1 14. aug. 2017 Løbende
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperudd. 14. aug. 2017 15. juni 2017
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentudd. 1. juni 2017 15. marts 2017
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentudd. 14. aug. 2017 15. juni 2017
Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentudd. 1. nov. 2017 20. august 2017
Grundforløb 2 rettet mod pædagogisk assistentudd. 14. aug. 2017 15. juni 2017
Social- og sundhedshjælperuddannelsen    
Social- og sundhedshjælperuddannelsen 7. aug. 2017 Se kommunernes hjemmesider
Social- og sundhedsassistentuddannelsen    
Social- og sundhedsassistentuddannelsen 14. aug. 2017 Se Region Hovedstaden og kommunernes hjemmesider
Social- og sundhedsassistentuddannelsen 20. nov. 2017 Se Region Hovedstaden og kommunernes hjemmesider
Pædagogisk assistentuddannelse    
Pædagogisk assistentuddannelse 9. aug. 2017 Se Region Hovedstaden og kommunernes hjemmesider
EUV 1, pædagogisk assistentuddannelse 28. aug. 2017 15. maj 2017
EUV 1, pædagogisk assistentuddannelse 1. marts 2018 23. oktober 2017
EUV 1, pædagogisk assistentuddannelse 24. aug. 2018 23. april 2018