Organisationen

Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991.

SOSU C er en selvejende institution i statsligt regi med egen bestyrelse. Uddannelsescentret er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. SOSU C er i dag en af landets større udbydere af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

SOSU C udbyder hovedforløbene indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik:

  • Social- og sundhedsuddannelsen
  • Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)
  • Grundforløbspakker

Uddannelsescentret er beliggende på tre adresser:

  • Skoleafdeling i Brøndby
  • Skoleafdeling i Gladsaxe
  • Skoleafdeling og Kursusenhed i Herlev