To uddannelser i én - EUX Velfærd

1 uddannelse - 2 huer
Vil du gerne have flere muligheder for fremtiden?

Vil du både ha' en fantastisk erhvervsuddannelse OG ha' mulighed for at læse videre?

Er du klar til at gøre en indsats?

Så er EUX Velfærd måske svaret på dine drømme og starten på din karriere.

EUX Velfærd kombinerer uddannelsen til pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent med en gymnasial uddannelse.

Det vil sige, at når du er færdig med uddannelsen kan du arbejde eller læse videre med det samme eller senere. Du får BÅDE praktisk viden og erfaring og boglig viden med udvidet studieerfaring.

Du kan søge allerede NU pr. 1. marts på optagelse.dk med uddannelsesstart til august 2016. 

EUX Velfærd veksler mellem skole- og praktikperioder.
EUX til pædagogisk assistent varer 4 år. EUX til social- og sundhedsassistent varer 4 år og 7 måneder. 

På SOSU C uddanner vi i livskvalitet. Vi har fokus på dig og din faglighed, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Læs mere om EUX Velfærd på SOSU C.