Mette Frederiksen i dialog med eleverne på SOSU C

Derefter gik turen til teatersalen, hvor en masse elever ventede.
Eleverne havde forberedt en lang række spørgsmål til Mette Frederiksen. Spørgsmålene gik især på forholdene for de ældre, og de vilkår man som SOSU medarbejder har til at udføre plejen og omsorgen hos de ældre. Mette F. fortalte, at hun for nylig havde været i en dags praktik i hjemmeplejen, hvilket var en berigende oplevelse for hende. Blandt andet kunne hun ved selvsyn se, at det kunne være svært at nå opgaverne i dagligdagen, når uventede ting skete hos borgerne.

Mette Frederiksen fik også spørgmål om nedskæringerne på erhvervsuddannelsesområdet, hvor til hun sagde: "Det må I snakke med den siddende regering om", og hun understregede, hvor vigtigt hun synes at fokus på uddannelse og velfærd er. I den forbindelse takkede Mette Frederiksen alle vores elever, fordi de vælger at arbejde med mennesker. "Der er brug for jer", sagde hun, og hun var helt enig i, at der er behov for stærkt fokus på erhvervsuddannelsesområdet. 

Med på besøget var politikerne Kent Magelund, borgmester Brøndby (S) og Mattias Tesfaye Folketingsmedlem (S).