Hjælp til tilmelding

Du finder alle vores AMU-kurser i punktet "Tilmelding AMU-kurser".  I beskrivelsen kan du se, hvornår vi afholder kurset og antallet af ledige pladser.
Tilmelding til AMU-kurser foregår digitalt via efteruddannelse.dk - se nedenstående vejledning.

Hvem skal tilmelde
Er du i arbejde, bør din arbejdsgiver tilmelde dig på vegne af en virksomhed. Det gør ansøgningen om VEU-godtgørelse nem, og deltagerbetalingen kan opkræves på et EAN-nummer. Virksomheden råder over pladsen og kan melde afbud eller erstatte en medarbejder med en anden.

Du har mulighed for at tilmelde dig som medarbejder. Du råder over pladsen, skal selv betale deltagerbetalingen og stå for et evt. afbud. Virksomhedens ansøgning om VEU-godtgørelse kan være vanskelig.

Du kan tilmelde dig som privatperson, hvis du ikke modtager overførselsindkomst. Din arbejdsgiver kender ikke til din tilmelding, og kan ikke søge om VEU-godtgørelse.

Er du ledig, læs mere her.

Vejledning for virksomheder 
Du skal have en medarbejdersignatur for at tilmelde en medarbejder eller søge om VEU-godtgørelse. Signaturen skal have to rettigheder: "Ret til at administrere VEU-kurser" og "Ret til at ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud".

Har du en medarbejdersignatur, kan du tjekke dine rettigheder her. Hvis du mangler en medarbejdersignatur, skal du have den af din lokale virk-administrator (ofte din IT-afdeling). Har virksomheden ikke en digital signatur, bestiller du den hos Nets.

Brugerguide for virksomheder.

Oversigter
Som kursist kan du logge på www.efteruddannelse.dk med din NemID. Her ser du, hvilke kurser du er tilmeldt, og de informationer skolen har sendt til dig.

Som virksomhed logger du ind med din medarbejdersignatur. Du kan se, hvilke medarbejdere der er tilmeldt hvilke kurser. Se reserverede pladser du mangler at navngive. Kan framelde en medarbejder eller udskifte én medarbejder med en anden. Se de informationer skolen har sendt. Søge om VEU-godtgørelse.

VEU- og transportgodtgørelse
Når du deltager på et AMU-kursus, kan din arbejdsgiver søge om VEU-godtgørelse svarende til 80 % af dagpengesatsen, og du kan søge om tilskud til transport. Det er kun arbejdsgiveren, der kan sende ansøgningen.

Brugerguide til digital ansøgning om VEU-godtgørelse.

Spørgsmål om kurser
Kontakt SOSU C Herlev på 43 22 60 60 eller kursus@sosuc.dk

Alle skal anvende efteruddannelse.dk
Skoler og virksomheder er forpligtet til at anvende efteruddannelse.dk (§ 12 i "Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv.").